Skal jeg løbe maraton for at være sej (nok)?

Skal jeg løbe maraton for at være sej (nok)?

Jeg har aldrig løbet maraton. Altså forstået som i løbedistancen på de 42,2 km. På så mange andre maratonfronter føler jeg mig rimelig erfaren….. Men de 42,2 km i benene kan jeg endnu ikke prale af. Bør jeg skamme mig?  Er jeg en doven hund? Ved det er sat på spidsen men alligevel….

Til gengæld. – hvis jeg lagde sammen hvor mange minutter, okay timer, jeg har brugt på at overveje og mærke efter, om jeg ikke burde, skulle eller kunne have lyst til at få tilmeldt mig et maratonløb –OG gennemført i fornuftig tid ikke mindst, så ville jeg for længst have haft tid nok til at kunne passere målstregen….

Men sagen er, at jeg er lidt skizofren lige i denne sammenhæng. På den ene side er jeg mega konkurrencemenneske, når det kommer til at slå mine egne tider i fx løbetræningen, rykke egne grænser generelt, træne-øve-studere for så at kunne levere en præstation, der er værdifuld for mig på den eller anden måde. Og ja-det at løbe et maraton ville give mig den fjer i hatten, jeg synes glimrer ved sit fravær –og jeg forestiller mig, at jeg ville være mere end pænt stolt af mig selv. Træt men stolt.  Og indrømmet –  i disse tider med ekstremløb og så mange seje supermotionister kan jeg godt få den fornemmelse, at det lidt er en nødvendighed, hvis jeg skal være sej nok og bevise over for både mig selv og andre, at jeg er i god (nok) form, og har rygrad, vilje og en fuldstændig toptrimmet motivation, der kan overdøve enhver eventuel muskelkrampe på de lange løbeture. En del af mig vil virkelig gerne være med i fællesskabet – i klubben af seje løbere.

Men. På den anden side.

Jeg tror faktisk ikke, jeg gider! Eller vil det nok til at ofre, hvad det vil koste mig af potentielle skader, smerter i min udsatte lænd, og timer til lange distancer i weekender eller sene aftentimer efter job, familie, putning af børn mm. For det ville være der, jeg skulle finde timerne til at få kilometer i benene. Og er det, det værd?

Jeg er stadig i tvivl.

Sidste sommer løb jeg mit første halvmaraton. Det var en super fed oplevelse, og jeg nød faktisk hver kilometer. No shit. Jeg havde så meget overskud, gode ben og vejret var perfekt –solskin, varmt uden at være for varmt, og opbakning af glade tilskuere stort set hele ruten igennem.

Jeg havde tilmeldt mig spontant en sen aften i marts –løbet var i juni –Alt for damernes kvindeløb som sidste år for første gang bød på en halvmaratondistance.

Jeg var på barsel med Ella, som på daværende tidspunkt var knap 7 måneder, og jeg havde SÅ meget brug for at gøre noget for mig selv. Min træning har altid betydet meget for mig, og jeg havde bare kæmpe trang til at udføre, gennemføre og bare gå efter et helt egoistisk mål for mig –og tænkte det var en super god idé med det halvmaraton.

Jeg løbetrænede mere eller mindre regelmæssigt de kommende måneder –og stort set samtlige kilometer blev løbet med Ella i babyjoggeren. Derfor den vildeste luksus at løbe med hænderne fri, da løbsdagen indtraf i juni 2016.

Nu er der snart gået et år, og med forårets spirren vokser min løbelyst og entusiasme altså også. Og tanker om hvor fedt det kunne være at slå min rekord igen, løbe over en målstreg med armene over hovedet, få en fjer mere i hatten at glæde mig over, sniger sig hastigt ind i mit hoved.

Så jeg har ny målsætning! Yaaai 😉  Og siger den højt til dig, da jeg ved, hvor afgørende netop det for min vej til succes.

Maraton bliver det ikke. Så not cool er jeg…..

Til gengæld har jeg fundet, hvad jeg tror kan blive en rigtig smuk løbeoplevelse. Og et løb hvor jeg samtidig kan skubbe mine grænser og forhåbentlig komme igennem på fornuftig tid. Skadesfri selvfølgelig.

Esrum sø rundt 2017 er mit mål! 27 km. Yes. Og jeg glæder mig.

Måske er jeg ikke rigtig sej, da det hverken er maratondistance eller i mudder, med bildæk på skulderen, eller over og under pigtråd –men for mig er det helt perfekt. Og det er vigtigst.

Og nu hvor jeg har delt det her, er der ingen vej tilbage. Heldigvis.

Så jeg har nu lukket venligt ned for de mange stemmer, argumenter for og imod det maratonløb –og bruger den ekstra energi det frigiver til dels at smide endnu flere respektfulde high fives afsted til alle dem, der løber maraton og andre vilde løb –og til at få optimeret mit eget løb på alle fronter.

Nye løbesko er punkt 1. 😉

Nyd dagen!

Ingen kommentarer
Vis mere