Anti-inflammatorisk&no sugar! Lækre knækbrød med chia-marmelade

Anti-inflammatorisk&no sugar! Lækre knækbrød med chia-marmelade

Jeg elsker at bage og hygge rundt i mit køkken. Nyder at eksperimentere med nye retter og sunde erstatninger som også husets to små indbyggere er vilde med. Det lykkedes faktisk tit og de her knækbrød med frisklavet Chiamarmelade er ingen undtagelse…. Vi nyder dem både til morgenmad og som eftermiddagssnack i ulvetimerne.

Hjemmelavet knækbrød med blandede frø og kerner – bl.a hørfrø, græskarkerner og solsikkekerner. Hertil en hjemmelavet solbærmarmelade med chiafrø.

 Opskrift knækbrød

Ingredienser:

  • 2 dl hørfrø
  • 1½ dl græskarkerner
  • 1/2 dl sesamfrø
  • 1 ½ dl solsikkekerner
  • 1 tsk salt
  • 1½ dl koldt vand
  • 1 æg

Sådan gør du:

Bland alle ingredienser sammen og lad hvile 1-2 timer. Hæld herefter massen ud på en stor bradepande og bag i 125 grader opvarmet ovn ca.1 time. Køl af og knæk i mindre stykker.

 

Opskrift solbær-chia marmelade

Ingredienser:

250 g solbær –frost er ok

En smule vand til at dække bunden i gryden

Stevia efter behov

2 spsk chiafrø

Sådan gør du:

Giv bærene et hurtigt opkog

Tilsæt chiafrø og stevia og lad hvile på køl nogle timer

Ved servering –drys med lidt lakridspulver for at give smagen et ekstra pift og øge den anti- inflammatoriske effekt 😉

Du får tilført en masse sunde omega 3 fedtsyrer, som de fleste af os har ekstra brug for og samtidig tilfører du din krop en god portion fibre.

Frø, kerner, hørfrø er nemlig virkelig gode kilder til fibre og omega 3 fedtsyrer. Vitamin E som bl.a. findes i solsikkefrø og lakrids er særligt gode anti-inflammatoriske ingredienser.

God fornøjelse og nyd weekenden!

Ingen kommentarer
Vis mere